Igennem flere år har der været tyverier fra Beder Kirkegård. Det er krænkende overfor gravfreden og de efterladte. Menighedsrådet beklager, at tyverierne sker, men det er svært at forhindre tyverierne.

Af Rasmus Eghøje

Bladene blafrer i den kolde efterårsvind. Gruset på kirkegården gengiver høje lyde efter sig skridt for skridt. Kigger man rundt, så er der grønt og frodigt. På gravstederne har nogle pårørende også plantet æbletræer, så man skal træde varsomt for ikke at glide på de modne æbler, der er faldet ud på gruset.

Tyverierne har stået på i årevis

Beder Kirkes gartner Nils Ohm har været ansat i 3,5 år, for ham er det ikke uvant, at de pårørende henvender sig og forklarer, at der bliver stjålet fra deres gravsteder.

”I den tid jeg har været her, har jeg fået henvendelser én til to gange hver måned. Hvor folk kommer til mig og siger, der er blevet stjålet fra deres gravsteder.”

Selvom Nils Ohm får henvendelser fra pårørende, der oplever tyverierne. Så kan der sagtens være sket flere tyverier, hvor de ikke bliver anmeldt til kirken.

”Der kan jo være mere, der bliver stjålet, fordi det er jo ikke alle, der kommer til mig. De pårørende kan jo komme i weekenderne, hvor jeg ikke er her. Så det er et problem.”

Tyverierne på kirkegården foregår på andre folks gravsteder. Gravstederne har flotte blomster, planter og bede, som gør kirkegården flot og idyllisk.

”Det er jo forskellige ting, kranser og juledekorationer. Nu her i løbet af året, så er det sammenplantning og skåle med nogle blomster i. Pr. styk er det jo sådan maksimum en 50’er, måske 75 kroner,” forklarer Nils Ohm

Men det er altså ikke værdien af de pårørendes ting, der efterlader den store afsky hos kirkepersonalet.

”Det er jo ikke værdien i det, det er jo simpelthen den krænkelse, at der er nogen, der stjæler fra ens gravsted. Det er det, som der er så langt ude,” fortæller Helga Voigt, som er medlem af Kirkens Menighedsråd.

Tyverierne påvirker følelser

Det er altså krænkelsen og de pårørendes følelser, der er afkastet på tyverierne. Nils Ohm har været i kontakt med flere lokale, der har oplevet tyverier på deres gravsteder.

”Jeg snakker jo med dem. Så kommer de hen ’Åh nej, nu har vi fået stjålet herovre igen’. Man kan mærke, at de bliver påvirket af det her.”

For de fleste gravsteder er det en tilfældighed, hvor det er tyverierne sker. Men for enkelte gravsteder er det sket op til gentagne gange. Gennem gruset, hvor de grønne bede spirer på hver sin side, er der til højre et helt særligt gravsted, som har oplevet flere tyverier.

”Han planter juleroser hvert år, og i løbet af en uge er de væk. Det har han gjort i flere år. Han er jo træt af det, det jo hans kone der lægger dér. Han vil have juleroserne hvert år til hende, så bliver de stjålet, og så må han plante nye,” siger Nils om det bestemte gravsted.

Kirkens fremtid for tyverierne

”Vi har drøftet, hvad i alverden gør man? Vi har snakket om, skal man simpelthen have overvågning her? Det skal vi ikke. Kirkegården er et offentligt sted, hvor alle har lov til at komme, og der skal man ikke overvåges,” forklarer Helga Voigt.

Kirkens Menighedsråd er i gang med dialog om fremtiden af kirkegården. Her drøfter Helga Voigt og hendes kollegaer om, hvad der skal ske geografisk med kirkegården i fremtiden.

”Vi har nogle idéer med fremtidens kirkegård, at der skal være mere vildt og biodiversitet. Mange af de tomme gravpladser bliver nedlagt. Så samler vi et område, hvor der er sat nogle blomsterbeder og andet, som kan bruges til at plukke af. Ikke for offentligheden men for menighedsrådet. Det bruger vi tit, når vi skal pynte op,” fortæller Helga

Den idé for kirkegårdens fremtid kan være løsningen på de tyverier.

”Det kunne være en idé, at man simpelthen lavede et blomsterområde, hvor man kunne plukke nogle blomster. Man kan så risikere, at den bliver rippet efter en uges tid. Men tanken er der, og spørgsmålet er, hvor realistisk den er i det virkelige liv? Men jeg tror, at det godt kunne lade sig gøre.”

Skam jer!

Helga Voigt kigger med et skarpt blik og spyer hagen frem, når hun bliver spurgt om, hun har en besked til tyvene.

”Skam jer! Jeg ved ikke ellers, hvad jeg skal sige. Jeg synes, at de skal skamme sig, for det her kan man ikke være bekendt. Jeg synes, at det er så lavt.”

Beder Kirkes menighedsråd opfordrer kraftigt til, at man kontakter kirkegårdspersonalet, hvis man opdager, at der er sket tyverier.